Ronson Standard blev første gang produceret i 1928, kort efter lanceringen af Ronsons første automatiske lighter, Banjo. Denne ikoniske model blev fremstillet i et utal af designs, med mindst 76 forskellige variationer. Ronson Standard var en af de få lightere, som Ronson producerede under Anden Verdenskrig. Den blev lavet i stål med en kobberlegering og malet med sort emaljemaling. Produktionen fortsatte indtil omkring 1953, hvor Ronson Essex overtog markedet.
Denne model er sandsynligvis fra slutningen af 1940’erne eller begyndelsen af 1950’erne. Den er en klassisk benzinlighter, der er blevet skilt ad, renset og har fået en ny original Ronson væge samt en ny sten.
Om Benzinlightere: Hvis du ikke er bekendt med benzinlightere og kun kender til gaslightere, kan jeg kort fortælle, hvad en benzinlighter er. Du kan bruge Zippo væske eller rensebenzin, som er lidt billigere og lige så effektivt. Nogle mener, at rensebenzin lugter mindre ved antænding. Benzinlightere bruger almindelige sten ligesom gaslightere.
Se flere lightere HER.